Skizofreni symptomer

Skrevet af UNIKDANMARK

February 27, 2024

I denne blog vil vi gå i dybden på ” Skizofreni symptomer ” Skizofreni Skizofreni er en psykisk tilstand. Egentlig er det en gruppe psykologiske forstyrrelser, der omfatter vrangforestillinger, hallucinationer, taleforstyrrelser og påfaldende adfærd.

Har du brug for psykologisk rådgivning?

Kontakt på 40 19 32 32 for en gratis afklaringssamtale eller tryk på knappen!

Hvad er skizofreni

Skizofreni er en alvorlig psykisk lidelse, klassificeret som en form for psykose.

Denne lidelse påvirker grundlæggende ens evne til at bearbejde tanker, følelser og vurderinger af virkeligheden. Personer med skizofreni kan opleve udfordringer med at adskille det reelle fra det imaginære, have vanskeligheder med at fortolke sanseindtryk korrekt og bruge en overvældende mængde energi på mentale processer.

Typisk vil personer med skizofreni opleve psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger. Hallucinationer kan manifestere sig som at høre stemmer eller se ting, som ikke eksisterer for andre, mens vrangforestillinger ofte omhandler paranoide tanker.

Skizofreni kan også medføre problemer med koncentration, sproglige forstyrrelser og udfordringer med social interaktion.

Skizofreni er en kompleks tilstand, der kan præsentere sig på mange måder og følge forskellige forløb. Nogle oplever en kronisk og vedvarende tilstand med konstante psykotiske symptomer, mens andre kan opleve fuld restituering.

Der findes også tilfælde, hvor personer oplever episodiske psykotiske anfald med perioder med reducerede symptomer imellem.

Jo tidligere skizofreni bliver identificeret og behandlet, desto bedre er prognosen for den berørte.

Skizofreni symptomer

Skizofreni manifesterer sig på forskellige måder, og symptomerne kan variere betydeligt i antal, intensitet og påvirkning på den enkeltes liv. For nogle kan symptomerne være svage og sporadiske, mens de for andre kan være intense og invaliderende.

De mest almindelige symptomer på skizofreni inkluderer:

  1. Hallucinationer: Oplever sanselige indtryk, der ikke har nogen ekstern kilde, såsom at høre stemmer eller se ting, der ikke er til stede.
  2. Vrangforestillinger: Fastholder falske overbevisninger, selv når de er præsenteret for modsatrettet information. Disse kan inkludere paranoide tanker eller uberettigede opfattelser om ens egen betydning eller evner.
  3. Tankeforstyrrelser og forstyrret sprog: Oplever kaotisk tankegang og har udfordringer med at organisere tanker eller tale sammenhængende.
  4. Uro og søvnproblemer: Oplever en generel følelse af rastløshed eller har vanskeligheder med at sove.
  5. Depression og angst: Kan opleve symptomer på depression eller angst, der kan være lige så forstyrrende som de psykotiske symptomer.
  6. Sanseforstyrrelser: Har svært ved at skelne mellem vigtige og uvigtige sanseindtryk, som at kunne filtrere baggrundsstøj fra.
  7. Indadvendthed og følelsesmæssige ændringer: Kan blive mere tilbageholdende og opleve en ændring i følelsesmæssige reaktioner.
  8. Kognitive udfordringer: Kan have problemer med hukommelse, koncentration og evnen til at danne et sammenhængende overblik.
  9. Social tilbagetrækning: Har vanskeligheder med at interagere socialt, og tidligere sociale evner kan aftage.
  10. Manglende sygdomsindsigt: Mangler ofte erkendelse af egen sygdom, hvilket kan komplicere behandlingen.

Skizofreni udvikler sig ofte gradvist over flere år, hvor nye symptomer kan tilkomme, såsom hallucinationer og vrangforestillinger. I nogle tilfælde kan sygdommen dog også opstå pludseligt.

Har du brug for psykologisk rådgivning?

Kontakt på 40 19 32 32 for en gratis afklaringssamtale eller tryk på knappen!

Skizofreni symptomer i dybden

Hallucinationer betegnes som sanseindtryk, som ikke eksisterer i realiteten. Eksempelvis kan man se, høre, dufte, smage eller føle noget, som faktisk ikke er til stede.

Hos personer med skizofreni er det ofte hørehallucinationer, der forekommer. Det indebærer at høre noget – som regel stemmer – uden at nogen faktisk taler. Det er typisk for stemmerne at omtale eller henvende sig direkte til personen. Det er ikke ualmindeligt, at man hører flere stemmer diskutere en i tredje person, ligesom om de fører en samtale ovenover personen. Disse stemmer kan være anklagende, nedværdigende eller endda truende.

Nogle føler, at stemmerne stammer indefra hovedet, mens andre oplever dem som udefrakommende, f.eks. fra radioen, tv’et, vandrør eller endda rummet. Ofte fremstår stemmerne, som om de tilhører en bekendt, selvom ‘afsenderen’ sjældent kan identificeres. Det hænder, at nogle tror, det er deres egne tanker, de hører, og frygter, at andre kan opfange disse tanker. Det kan også være andre lyde, der høres, som mumlen, musik, kirkeklokker eller generel støj.

Andre hallucinationer som smags- og lugthallucinationer kan også forekomme, ofte i sammenhæng med vrangforestillinger om forfølgelse og frygt for forgiftning. Smagshallucinationer kan involvere en fornemmelse af, at maden smager underligt, mens lugthallucinationer kan være en fornemmelse af at lugte gasser. Følehallucinationer kan også opstå, som en følelse af berøring eller som om noget kryber under huden. Synshallucinationer er sjældne i tilfælde af skizofreni, men de forekommer. De kan omfatte uklare skikkelser eller skygger og sjældent klare figurer som mennesker eller dyr.

Hallucinationer og vrangforestillinger betyder ikke nødvendigvis skizofreni. De kan også ses i forbindelse med depression, demens og andre tilstande. Ekstrem søvnmangel, intens stress eller høj feber kan ligeledes fremkalde psykotiske symptomer.

Hallucinationer kan minde om drømme, hvor den kontrollerede bevidsthed er frakoblet, og de mest fantastiske sanseoplevelser udspiller sig som ren og skær virkelighed. Hallucinationer kan ses som en hypersensitivitet i sanserne og er forbundet med en særlig sårbarhed i hjernen. Det er også muligt for raske personer at opleve hallucinationer.

Vrangforestillinger henviser til tro, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Personer ramt af skizofreni er overbeviste om vrangforestillingerne som værende autentiske, selvom disse opfattelser ikke deles af andre.

Det er almindeligt, at sådanne vrangforestillinger involverer en følelse af at være overvåget, udsat for spionage eller at være midtpunkt i en konspiration. Nogle individer tror, de kommer fra en anden verden eller er overbeviste om, at de har indlejrede enheder, som en mikrofon, i deres tænder.

Storhedsvanvid, hvor man er overbevist om at besidde ekstraordinære evner eller være en enestående person med en særlig mission, er også almindeligt.

Det sker, at nogle føler, at deres tanker transmitteres offentligt, eksempelvis via radioen, så andre kan opfange dem. Der er også de, som tror, at andre kan implantere tanker i deres sind, så det ikke er deres egne tanker, men andres, de oplever. Eller at andre har evnen til at læse eller stjæle deres tanker.

For individer med skizofreni fungerer vrangforestillinger ofte som en mekanisme til at forklare de utallige usædvanlige oplevelser, de står overfor, såsom at høre stemmer, der kommunikerer med dem, eller opleve andre hallucinationer. På denne måde tjener vrangforestillingerne som en slags misfortolkning af den ydre verden. Da personer med skizofreni selv opfatter disse vrangforestillinger som virkelige, kan det være yderst vanskeligt at overbevise dem om det modsatte.

Katatoni refererer til en særlig kategori af bevægelsesforstyrrelser, som kan manifestere sig i forbindelse med diverse helbredstilstande, ikke udelukkende skizofreni.

Katatoni karakteriseres ved en mærkbar ændring i motoriske funktioner. Dette kan indbefatte pludselig tavshed, hvor ingen lyde produceres. Andre symptomer kan være repetitiv udførelse af bestemte bevægelser eller sætninger, eller en uforklarlig efterligning af andres bevægelser.

Tilfælde af en tilsyneladende uforklarlig uvilje til at foretage bevægelser, når man bliver bedt om det, ses også. En af de mest karakteristiske manifestationer er den såkaldte “voksne fleksibilitet”, hvor personen forbliver fastfrosset i en stilling, som derefter kan manipuleres som om de var lavet af voks.

Mere ualmindelige bevægelser kan også ses, såsom at gå på tåspidser, specifikke håndbevægelser eller konstant hævede øjenbryn. Disse bevægelsesforstyrrelser kan have en varighed, der spænder fra få minutter til flere timer, dage eller endda år.

Tankeforstyrrelser refererer til en forandring i tænkemåden, hvor fokus ligger på processen af at tænke snarere end selve indholdet af tanker.

Individer med skizofreni kan eksempelvis opleve pludselige ophør i deres tankestrøm, et fænomen kendt som tankestop.

Når tankeprocessen genoptages, kan de efterfølgende tanker være svagt eller slet ikke relateret til de tidligere tanker.

Det kan også ske, at de pågældende ikke formår at kontrollere deres egne tanker, eller at irrelevante tanker trænger sig på og dominerer deres opmærksomhed mod deres vilje.

 

Sprogforstyrrelser For nogle individer bliver sproglige forstyrrelser særligt fremtrædende.

De har tendens til at udtrykke sig i lange, indviklede og usammenhængende sætninger, som kan være vanskelige for andre at tolke.

Derudover anvender nogle ord eller fraser, der kun har betydning for dem selv. Det kan være opdigtede ord, eller eksisterende ord, som anvendes med en anderledes og unik betydning.

Disse sproglige forstyrrelser er et spejl af tankeforstyrrelser; når tanker er forstyrrede, afspejles det i tale.

For eksempel kan individer med skizofreni, på grund af et tankestop, pludseligt holde pause midt i en sætning og synes fraværende, for kort tid efter at genoptage samtalen, enten med samme emne eller et nyt.

Har du brug for psykologisk rådgivning?

Kontakt på 40 19 32 32 for en gratis afklaringssamtale eller tryk på knappen!

Behandling til skizofreni

Behandlingen af skizofreni tilpasses individuelt, idet sygdommens manifestation varierer fra person til person. En essentiel del af behandlingen er psykoterapi og psykologisk rådgivning, som ofte kombineres med andre terapeutiske tilgange for at opnå den bedste effekt.

Psykoedukation spiller også en central rolle i behandlingen. Denne proces indebærer at lære om sygdommen, dens symptomer, og strategier for håndtering. Dette kan både være en integreret del af terapien eller et selvstændigt forløb.

Ikke-psykotiske symptomer som tanke- og sansemylder, som kan være særligt fremtrædende og udfordrende for personer med skizofreni, kan ofte effektivt behandles med forskellige former for psykoterapi. Disse terapiformer hjælper med at forstå og bearbejde vrangforestillinger og hallucinationer, samt at lære at håndtere sygdommen.

At anerkende sygdommen kan være en udfordring, og derfor er psykologisk rådgivning og psykoedukation vigtige aspekter af behandlingen, idet de hjælper den ramte med at opnå indsigt i og forståelse for deres tilstand.

Der findes et bredt udvalg af psykoterapeutiske og psykosociale behandlingsformer, som er effektive i behandlingen af skizofreni. Gennem disse terapiformer får den ramte indsigt i sine egne reaktionsmønstre og redskaber til at bedre håndtere sygdommen.

Afslutning

Vi håber denne blog har gjort dig klogere på ” Skizofreni symptomer ” Hvis du har brug for psykoterapi, psykologisk rådgivning eller psykoedukation kan du kontakte os forneden

Kontakt på 40 19 32 32 for en gratis afklaringssamtale eller tryk på knappen!

Hvordan stress sygemelder man sig