Hvornår kan depression og stress være en arbejdsskade

I denne blog vil vi gå i dybden på “Hvornår kan depression og stress kan betragtes som en arbejdsskade.” Det kan det, hvis den sker på grund af noget, der et sket på arbejdet. Det kan være noget, der skader eller påvirket en person, og det kan vare i op til fem dage. Der skal dog være en klar sammenhæng mellem det, der skete på arbejdet, og den depression eller stress, som har været årsagen til stress nedbrudet eller depressionen.

Regler for arbejdsskade? 

Det er ikke nødvendigt, at en hændelse på arbejdet fører til en varig depression eller stress for at den kan regnes som en arbejdsskade. Men, almindelige psykiske reaktioner, som dem man ofte oplever, tæller ikke som personskader ifølge arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at disse almindelige reaktioner ikke kan anerkendes som en skade sket på arbejdet. Derudover er det vigtigt, at den hændelse eller påvirkning, der skete, var ret stærk i sin natur

Der er tre principafgørelser om psykiske skader på arbejdspladsen. Her er et overblik over de vigtigste punkter:

1. For at en psykisk skade kan betragtes som en arbejdsskade, skal der være tale om enten en psykisk sygdom eller symptomer, der kræver behandling.

2. Der er en grænse for, hvilke psykiske tilstande der kan anerkendes som arbejdsskader. Kortvarigt psykisk ubehag falder ikke ind under denne kategori.

3. Tilpasningsreaktioner betragtes generelt ikke som arbejdsskader, medmindre de er forårsaget af en alvorlig hændelse eller påvirkning, der kræver relevant behandling.

4. En psykisk skade kan stamme fra fysisk påvirkning, som f.eks. vold, trusler, og ulykker, eller fra psykisk påvirkning som uretmæssige beskyldninger, chikane eller mobning.

Disse retningslinjer giver en klarere forståelse af, hvordan psykiske skader vurderes i forhold til arbejdsskadesikringsloven.

Der skal foretages en konkret vurdering

Ikke alle psykiske tilstande kvalificerer sig som arbejdsskader.

Stress

I situationer, hvor stress er anmeldt som en konsekvens af en hændelse på arbejdspladsen, uden at en psykiatrisk diagnose er stillet, kan det ikke anerkendes som en arbejdsskade.

Stress er et fænomen, der er bredt kendt og opleves af mange i befolkningen, og det kan opstå af forskellige årsager. Da stress betragtes som en reaktion eller påvirkning og ikke som en specifik diagnose eller sygdom, kan det i sig selv ikke kvalificere til en arbejdsskade.

Denne tilgang understreger vigtigheden af at kunne skelne mellem generel stress og specifikke psykiske lidelser i forbindelse med arbejdsskadesager.

Begrænsninger for Psykiske Arbejdsskader

Almindelige psykiske reaktioner – for eksempel vrede, sorg, chok og forskrækkelse – er ikke psykiske tilstande, der er omfattet af begrebet om personskade i arbejdsskadesikringsloven.

At en hændelse eller påvirkning kan opfattes som ubehagelig og medføre en psykisk reaktion er således ikke i sig selv tilstrækkelig til at opfylde personskadebegrebet.

Der er altså en nedre grænse. Ankestyrelsen har i to nye principafgørelser 24-15 og 25-15 behandlet en række sager blandt andet til belysning af den nedre grænse for, hvornår en psykisk sygdom eller tilstand kan anerkendes som en arbejdsskade.

I principafgørelse 24-15 er der beskrevet to sager, der belyser spørgsmålet. Den ene drejer sig om en operatør, der i forbindelse med sit arbejde var ved at blive trukket ind i en maskine.

Her anerkendte de en tilpasningsreaktion som en arbejdsskade. Den anden sag drejede sig om en ergoterapeut, der på et demenscenter var udsat for et fysisk overgreb fra en psykisk syg og aggressiv beboer. Vi anerkendte her en uspecificeret belastningsreaktion.

Påvirkninger på fysisk grundlag

En psykisk skade kan være resultatet af både fysiske og psykiske påvirkninger. Fysiske påvirkninger inkluderer forskellige former for vold, som spænder fra alvorlige overfald med våben til mere moderate former som slag, spark, spyt, kradseri, eller situationer hvor objekter kastes mod den skadelidte.

For at volden skal betragtes som en arbejdsskade, skal den være rettet direkte mod den skadelidte og indebære en reel fare samt et højt trusselsniveau. Det er irrelevant, om skadevolderen er bevidst om sine handlinger eller ej.

Vold fra børn

I tilfælde af vold fra børn, er der strengere krav for anerkendelse som arbejdsskade. Der er ingen fastsat aldersgrænse, der afgør, hvornår et barn betragtes som ung.

Trusler

For at trusler kan betragtes som en arbejdsskade, skal de være specifikt rettet mod den skadelidte. Der kan dog være tilfælde, hvor det at få genfortalt trusler kan være tilstrækkeligt. Vigtigheden ligger i truslens alvorlighed, men det er ikke nødvendigt, at der er en sandsynlighed for, at truslen vil blive udført, for at den kan anerkendes som en arbejdsskade.

En samlet vurdering vil inkludere flere faktorer, såsom om den skadelidte har lidt fysisk overlast, har været i reel fare for fysisk overlast, har haft en autentisk følelse af at være i fare, eller har oplevet at bære ansvaret for, om andre kommer til skade. Disse aspekter bidrager til beslutningen om, hvorvidt trusler skal anerkendes som en arbejdsskade.

Flere fysiske påvirkninger 

Psykiske påvirkninger 

Afslutning