Hvorfor får unge depression

Depression manifesterer sig på mange forskellige måder og kan deles op i forskellige typer og sværhedsgrader.

To særligt fremtrædende typer af depression er:

• Melankolsk depression: Denne form er karakteriseret ved en konstant hæmning af tanker, følelser og bevægelser. Den ramte oplever ofte manglende appetit og søvnbesvær.
• Atypisk depression: Denne type står i kontrast til melankolsk depression. Den er præget af svingende følelser, overfølsomhed over for omgivelserne og en øget appetit samt søvnbehov.

Depressionens sværhedsgrad kan variere fra let til moderat og svær:

• Let depression: Her kan personen ofte fortsætte med dagligdags aktiviteter som arbejde og fritidsinteresser, men oplever en nedsat livskvalitet. Selvom betegnelsen er ‘let’, kan tilstanden være meget smertefuld for den ramte. Ofte bruges al energi på arbejdet, hvilket efterlader lidt tilbage til privatlivet.
• Moderat depression: Denne grad indebærer typisk større vanskeligheder med at fungere i arbejds-, familie- og fritidslivet. Symptomerne er mere udtalte end ved let depression, herunder søvnproblemer, såsom tidlig opvågning.
• Svær depression: I dette tilfælde er det ekstremt vanskeligt at opretholde en normal hverdag, hvad enten det gælder arbejde, fritid eller familieliv. Symptomerne er talrige og kan inkludere selvmordstanker. Ved svær depression kan der også forekomme psykotiske symptomer som vrangforestillinger eller hallucinationer. Vrangforestillinger kan eksempelvis omhandle skyldfølelser over imaginære hændelser, mens hallucinationer kan inkludere at høre stemmer.

Det er vigtigt at understrege, at depression, uanset grad, altid skal tages seriøst og behandles professionelt for at sikre den bedst mulige støtte og heling for den berørte.

Depressionens udvikling kan variere betydeligt fra person til person. Den kan indtræffe gradvist over flere måneder eller opstå pludseligt og uventet på ganske kort tid.

Mange oplever at komme sig efter en depression, men der er også risiko for, at tilstanden kan vende tilbage.

Depression manifesterer sig ofte første gang i alderen 15-25 år, men kan også begynde tidligere eller senere i livet. Opstår depressionen senere i livet, eksempelvis efter 50-års alderen, opleves ofte kun én enkelt depressiv episode.

Depression bliver ikke altid behandlet med det samme, da de indledende symptomer kan være vanskelige at identificere som tegn på en behandlingskrævende tilstand.

Ubehandlede depressioner kan have en tendens til at vende tilbage og blive mere alvorlige over tid. Forskning indikerer, at hver enkelt depressiv episode kan øge risikoen for yderligere og mere alvorlige episoder i fremtiden.

Risikoen for at udvikle kronisk depression ligger på 10-30 procent. En ubehandlet depression varer typisk mellem 6-12 måneder. Risikoen for en ny depressiv episode efter en depression er omkring 60 procent, og efter to depressioner stiger denne risiko til omkring 80 procent.

Den biologiske og psykologiske mekanisme bag depression indebærer en ubalance i hjernens forskellige centre.

Stress og psykiske belastninger kan forstyrre denne balance, idet tanker og følelser påvirker hjernens kemi og omvendt. En vedvarende belastning, kombineret med en sårbarhed over for depression, kan udløse tilstanden.

Depression kan også påvirke børn og unge, og symptomerne ligner dem, der ses hos voksne, men de tager sig anderledes ud i forhold til alderen. For eksempel er irritabilitet oftere et symptom hos børn og unge end nedtrykthed.

I modsætning til voksne kan børn og unge opleve glædemomenter i bestemte situationer, selvom disse øjeblikke ofte er kortvarige.

Et nedsat ønske og interesse for aktiviteter er ikke et hyppigt symptom hos børn, men det er væsentligt, hvis det forekommer.

Overdreven skyldfølelse ses ofte hos børn og unge med depression, og de kan ligeledes have vanskeligheder med koncentrationen.

For at en adfærd kan betragtes som depressiv, skal der inden for en kort periode have været en væsentlig og vedvarende ændring i barnets eller den unges opførsel, fremtoning og funktionsniveau.

Behandlingen af børn og unge med depression er overordnet set den samme som for voksne, men der foretrækkes ofte psykoterapi frem for medicinsk behandling, især hos yngre børn.

Dette skyldes dels den potentielle påvirkning af medicin på et udviklende sind og krop samt den særlige effektivitet, som terapeutiske metoder kan have på børn og unge.

Der findes effektive metoder til at forebygge og behandle depression. Uanset depressionens sværhedsgrad spiller psykoterapi en central rolle i behandlingen.

Ved sværere former for depression anvendes ofte en kombination af psykoterapi og medicinsk behandling. Desuden kan lysbehandling og motion være gavnlige for nogle personer.

Kun cirka halvdelen af de personer, der oplever symptomer på depression, søger hjælp hos deres læge. Det betyder, at mange ikke modtager den nødvendige behandling. Yderligere får under halvdelen af dem, der henvender sig til lægen, stillet den korrekte diagnose.

Desuden modtager kun en del af de diagnosticerede tilstrækkelige doser af medicin og i tilstrækkelig lang tid. Der er også tilfælde, hvor personer får medicin, som muligvis ikke er passende for deres situation.

En ubehandlet depression er langt fra harmløs. Der er tegn på, at depression kan medføre varige ændringer i hjernen, hvilket kan påvirke blandt andet hukommelsen. Mange oplever også en øget følsomhed over for stress og vanskeligheder med at håndtere forskellige situationer efter en depression.

Efter en første depression er der risiko for, at tilstanden vender tilbage, ofte med mere alvorlige symptomer og i kortere intervaller.

Forebyggelse af nye depressive episoder er derfor essentiel. Det indebærer primært at fortsætte behandlingen, selv efter symptomerne er aftaget, og at følge lægens anbefalinger nøje. Støttende samtaler eller psykoterapi anbefales for alle grader af depression.

Effektive psykoterapeutiske behandlingsformer inkluderer kognitiv adfærdsterapi, interpersonel terapi og meta-kognitiv terapi, en nyere form, der også har vist sig effektiv mod depression.