Hvilken spiseforstyrrelse har jeg

I denne blog vil vi gå i dybden på ” Hvilken spiseforstyrrelse har jeg “Spiseforstyrrelser er psykiske lidelser, hvor en persons forhold til mad, krop og vægt er usundt og ofte tvangspræget. De kan manifestere sig gennem overdreven spisning eller ved at undgå mad.

Hvad er spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser er psykiske sygdomme, der indebærer en forstyrret kropsopfattelse og et unormalt forhold til mad.

De påvirker tanker og følelser og dækker over forskellige sygdomme, hvor kroppens vægt og form spiller en central rolle.

Disse forstyrrelser er ikke altid synlige gennem ekstrem undervægt eller overvægt, og mange med spiseforstyrrelser lever et tilsyneladende normalt liv.

Det er vigtigt at søge hjælp ved spiseforstyrrelser og at støtte dem, der måtte lide af dem, i at få professionel hjælp.

Spiseforstyrrelse symptomer

Symptomer på spiseforstyrrelser varierer men omfatter typisk et forstyrret forhold til mad.

Der er en tendens til overdreven bekymring om mad, vægt og krop, samt utilfredshed med krop og vægt.

Psykologiske symptomer inkluderer et forvrænget kropsbillede og et stærkt behov for kontrol.

Fysiske symptomer som træthed, svimmelhed og mavepine er også almindelige. Adfærd kan variere fra restriktiv spisning og faste til overspisning og opkast. Nogle har også et overdrevet fokus på sundhed og motion.

Forskellige former for spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser er i diagnosesystemer inddelt i tre hovedkategorier: anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (BED). Mange tilfælde af spiseforstyrrelser opfylder dog ikke nøjagtigt kriterierne for disse diagnoser og kategoriseres derfor som atypiske spiseforstyrrelser.

Anoreksi er karakteriseret ved en dyb frygt for vægtøgning og et intenst ønske om vægttab. Personer med anoreksi ser sig selv som overvægtige, selvom de faktisk kan være undervægtige. De tenderer til at sulte sig selv, undgå at spise, og ofte engagere sig i overdreven fysisk aktivitet for at forbrænde kalorier.

Bulimi er præget af episoder, hvor man spiser store mængder mad på kort tid og mister kontrol over spisningen. Efterfølgende anvendes metoder som opkastning, brug af slankepiller eller afføringsmidler for at forhindre kroppen i at optage næringen fra maden.

Tvangsoverspisning, også kendt som Binge Eating Disorder (BED), indebærer gentagne episoder af overspisning, hvor man indtager store mængder mad uden at kunne kontrollere det. Disse episoder ledsages af følelser af skam, afsky og væmmelse. I modsætning til bulimi, er der ingen efterfølgende kompenserende adfærd som opkastning. Dette kan ofte resultere i overvægt, da madindtaget overstiger, hvad kroppen kan forbrænde.

Ortoreksi er karakteriseret ved et overdrevet fokus på at spise sundt. Personen har en så fastlagt forestilling om, hvad der er sundt, at det negativt påvirker både fysisk og psykisk sundhed samt sociale relationer. Denne tilgang til mad og sundhed bliver så restriktiv, at det begrænser personens livskvalitet.

Hvordan lever man med en spiseforstyrrelser

Når man lever med en spiseforstyrrelse, forsøger man ofte at skjule den. Dette kan inkludere at spise alene og undgå sociale arrangementer.

Tanker om mad kan dominere til den grad, at det bliver svært at fungere i dagligdagen. Afhængigt af typen af spiseforstyrrelse kan man bruge meget psykisk energi på bekymringer om mad og kropsvægt.

Psykologisk kan spiseforstyrrelser medføre en følelse af selvtilfredshed som et middel til at håndtere svære følelser og situationer.

Socialt kan man blive mere trist, indelukket og miste interessen i at være sammen med andre.

Fysisk kan spiseforstyrrelser føre til træthed, koncentrationsbesvær, humørsvingninger, og i alvorlige tilfælde, underernæring og hjerteproblemer.

Behandling til spiseforstyrrelser?

Behandling af spiseforstyrrelser omfatter både at genoprette et normalt forhold til mad og vægt og at adressere de underliggende psykologiske problemer.

Det anbefales en tværfaglig tilgang med et professionelt team bestående af psykologer.

Afslutning