Er stress en sygdom

I denne blog vil vi gå i dybden på “Er stress en sygdom”. Kortvarig stress hjælper os med at håndtere akutte situationer, men langvarig stress kan være skadelig og føre til psykiske lidelser. Det er vigtigt at skelne mellem de to for at forstå deres indvirkning på helbredet.

Hvad er stress? 

Stress kan opstå på arbejdspladsen under intense perioder, som ved årsrapportens deadline, ombygning af lageret, eller ved ekstra arbejdsbyrde pga. sygemeldinger. Stress kan også komme fra personlige omvæltninger, som flytninger eller familiekonflikter.

Stress er en belastningstilstand, der kan være både psykisk og fysisk. Den opstår, når krav – enten ydre eller indre – overstiger en persons ressourcer eller opfattelse af disse ressourcer.

Kortvarig stress med en klar, tidsbegrænset årsag er normalt. Varigheden af stresspåvirkningen er afgørende for, om den er stimulerende eller skadelig. Biologisk set er stress gavnlig i cirka den første time, men derefter aftager den positive effekt.

Stress er ikke en sygdom

Der er en tendens til at omtale stress som en folkesygdom. Men stress i sig selv er ikke en sygdom.

Det er en tilstand af belastning og ubalance, som kan føre til sygdom, hvis den varer ved i længere tid. Langvarig stress kan forårsage alvorlige helbredsproblemer såsom blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression.

Desuden kan den forværre kroniske lidelser som allergi, astma, psoriasis og diabetes.

Derfor er det vigtigt at forstå og håndtere stress korrekt, for at forebygge disse potentielle sundhedsmæssige konsekvenser.

Forståelse af Stressfaktorer: Krav vs. Ressourcer

Stress opstår, når krav overstiger ressourcer. ‘Krav’ dækker over alt fra arbejdsrelaterede opgaver til personlige udfordringer, og kan være både fysiske og følelsesmæssige. ‘Ressourcer’ omfatter tid, økonomi, fysisk og psykisk energi, samt individets perspektiv på verden.

Menneskers reaktioner på udfordringer varierer. En taler kan enten bekymre sig om, hvorvidt en person er god nok for en stor forsamling, eller glæde sig over en fyldt sal. Denne individuelle tilgang til situationer påvirker i høj grad, hvor stresset en person føler sig.

Ligeledes, når en leder stiller krav om ekstraordinær service, vil medarbejdernes fortolkning og håndtering af disse krav variere. Nogle kan føle sig presset, mens andre tager det mere afslappet.

Det samme gælder for ‘oplevede ressourcer’. Nogle har en stærk tro på egne evner og tager udfordringer op med optimisme, mens andre måske tvivler på deres kapacitet.

Den måde, man tilgår en opgave eller situation, er afgørende for, hvordan man opfatter sine ressourcer. En negativ indstilling kan føre til dårlig håndtering af situationen og dermed dårlige resultater. Omvendt kan en positiv indstilling øge engagement og initiativ, hvilket gør opgaver lettere og mere interessante at løse.

Forskellen på at have travlt eller være stresset

Travlhed, uanset omfanget, er ofte forbundet med en positiv og engageret tilgang til opgaverne. Man føler sig energisk og motiveret i arbejdet. På en arbejdsplads med deadlines kan der være en stor tilfredsstillelse i at nå målene. Efter en opgave er fuldført, føler man ofte lyst til at fejre denne præstation.

I modsætning hertil er stress karakteriseret ved en mangel på glæde og energi i arbejdet og i private aktiviteter. Når man er stresset, mangler den positive følelse, som normalt følger med at være travlt optaget. Stress påvirker ens generelle tilstand negativt, både mentalt og fysisk.

Hvad sker der med kroppen når man har stress?

Når man bliver stresset, reagerer kroppen med tydelige fysiske og adfærdsmæssige tegn. Kortvarig stress er normalt ikke skadelig, så længe der efterfølgende er mulighed for at genoprette balancen mellem krav og ressourcer.

Under en akut stressreaktion bliver kroppen sat i en tilstand af alarmberedskab, klar til enten kamp eller flugt. Hormonet adrenalin frigives hurtigt, hvilket øger blodtryk og hjertefrekvens og gør musklerne klar til handling.

Antallet af blodplader stiger også, hvilket hjælper med blodets størkningsproces. Kortisol, et andet vigtigt hormon i stressreaktionen, hjælper med at vågne og falde i søvn og styrker kroppens evne til at bekæmpe infektioner. For eksempel kan smerter i halsen forsvinde lige før en eksamen, fordi kroppen midlertidigt yder sit bedste.

Men et vedvarende højt niveau af adrenalin og kortisol kan være skadeligt. Langvarig stress kan svække immunsystemet, øge risikoen for åreforkalkning og blodpropper, og nedsætte hukommelsen. Dette skyldes blandt andet en reduktion i størrelsen af visse hjerneregioner, som hippocampus.

Det er derfor vigtigt at håndtere stress ved hjælp af hvile, motion og pauser, så kroppen kan nedbryde og omdanne det overskydende adrenalin og kortisol til normalniveau.

Er der signaler på stress?

Stress kan manifestere sig gennem en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige signaler. Disse signaler varierer fra person til person, men en generel regel er at være opmærksom på ændringer i krop og adfærd og søge en forklaring. Flere symptomer eller usædvanlige tegn bør føre til en konsultation med en læge.

Fysiske symptomer på akut stress omfatter ofte hjertebanken, høj puls og svedige hænder. Psykisk kan udmattelse og hukommelsesbesvær være tidlige tegn på stress.

Adfærdsændringer kan også være en indikator. For eksempel, hvis en normalt engageret og motiveret kollega pludselig bliver usamarbejdsvillig, kritisk eller modstår forandringer, kan det være et tegn på stress. Lignende ændringer i adfærd hjemme, som tab af interesse i normalt glædelige aktiviteter, kan også indikere stress. Det kan være en god idé at bede en partner eller en god ven om at påpege bemærkede ændringer.

Det er alment kendt, at stress kan føre til fysiske sygdomme som blodpropper. Mindre kendt er det, at den mest almindelige psykiske følgesygdom af stress er depression, en alvorlig tilstand der påvirker mange mennesker. Mange stressrelaterede psykiske symptomer ligner dem, man ser ved depression, hvilket gør det vanskeligt at skelne mellem de to. I tvivlstilfælde er det vigtigt at søge råd hos en læge for at vurdere, om man lider af depression.

Tal om stress

Afslutning