Angst eller stress

I denne blog vil vi gå i dybden på ” Angst eller stress “ Stress og angst er to tilstande, der ofte forekommer samtidigt, og de deler mange fælles symptomer. Det er dog afgørende at kunne skelne mellem de to, da de trods ligheder kræver forskellige håndteringsmetoder.

Denne guide vil hjælpe dig med at forstå forholdet mellem stress og angst, samt hvorfor det er essentielt at adskille dem.

Vi vil også dykke ned i, hvordan man bør håndtere hver af tilstandene enkeltvis, og hvad du kan gøre, hvis du oplever både stress og angst

Angst?

Angst er et komplekst fænomen, men i sin essens er det en grundlæggende menneskelig følelse, der har eksisteret gennem hele menneskehedens historie. Den er karakteriseret ved frygten for noget, der endnu ikke er indtruffet.

Når angst opstår, aktiveres nervesystemet, hvilket fører til både fysisk og mental reaktion. Typiske symptomer på angst kan omfatte:

• Kroppens uro og nervøsitet.
• Et hurtigt bankende hjerte.
• Kvalme, svimmelhed eller en generel følelse af ubehag.
• Alt fra let spænding til intens rædsel.
• Uvirkelighedsfornemmelse.
• Frygtbaserede tanker, der kører på højtryk.

Angst kan manifestere sig gennem et væld af fysiske, tankemæssige og kognitive symptomer, og det varierer betydeligt, hvordan den enkelte oplever angst. Stærk angst kan præsentere sig på forskellige måder – ikke kun som uro, men også som en følelse af at lukke ned, blive træt eller forvirret.

Til tider er årsagen til angsten kendt. Det kan være situationer som at skulle holde en tale eller opholde sig i et lille, lukket rum. Andre gange kan det være sværere at identificere årsagen, og angsten kan vise sig som en mere generel følelse af uro og ubehag.

Uanset om angsten er specifik eller mere generel, er den karakteriseret ved frygten for noget fremtidigt, som endnu ikke er indtruffet. Dette kan være noget umiddelbart forestående eller noget i en fjern fremtid.

Angst sætter hele kroppen i en tilstand af alarmberedskab og involverer både fysiske sensationer og tanker. Denne komplekse natur gør angst til en tilstand, der kræver omhyggelig opmærksomhed og forståelse.

Stress vs angst

Interessen for stress er en forholdsvis ny udvikling, der har taget fart inden for de sidste 15 år.

Stress er nu et velkendt og accepteret begreb, ofte debatteret offentligt og håndteret på arbejdspladser. Mange har enten selv oplevet stress eller kender nogen, der har. Stresspolitikker og mental trivsel er blevet almindelige på arbejdspladser, og vi bliver mere bevidste om årsagerne til stressens udbredelse i samfundet.

Jeg er tilbøjelig til at mene, at der er mere prestige forbundet med stress end angst. Stress bliver ofte set som et symbol på hårdt arbejde og ansvarlighed.

Angst derimod, behandles sjældent med samme grad af åbenhed og accept. Der er ikke mange politikker eller strategier for at håndtere angst på arbejdspladserne eller i privatlivet. Angst bliver sjældent anset som noget, der skal fremhæves.

Åbenheden om angst er begrænset, muligvis af følgende årsager:

• Uvidenhed om angst og forveksling af symptomer med stress eller fysiske lidelser.
• Angst kan være lettere at skjule, hvilket gør det muligt at fungere med tilstanden.
• Angst er mere tabubelagt og kategoriseres ofte som en ‘psykisk lidelse’, mens stress ses som relateret til arbejdspres.
• Stress forbindes med eksterne faktorer som travlhed eller dårligt arbejdsmiljø, mens angst oftere betragtes som en personlighedsbrist eller svaghedstegn.

Øget fokus på angst: Et samfundsmæssigt og personligt problem

Det er essentielt at redefinere angst fra at være betragtet som en psykisk lidelse til at blive anset som en almen menneskelig tilstand, på linje med stress. Angst kan ramme enhver og er overraskende udbredt.

Tæt forbindelse mellem stress og angst understreger behovet for åben dialog om angst. Angst udgør et alvorligt problem, både for den enkelte og for samfundet i sin helhed. Her er nogle nøgletal, der illustrerer angstens omkostninger:

• Angstens samfundsmæssige omkostninger anslås til over 10 milliarder kr. årligt, på grund af fravær og tidlig død.
• Angst er den fjerde mest almindelige årsag til førtidspension og betydelig produktionstab.
• Angst rammer bredt, men er mere udbredt blandt folk med lavere uddannelsesniveau.
• Der ses en øget dødelighed relateret til angst, særligt blandt kortuddannede.
• Kvinder oplever oftere angst end mænd, hvilket kan skyldes underdiagnosticering, da mænd mere ofte lider af alkoholmisbrug, som kan være forbundet med angst.
• Angst forekommer især hos børn, unge, voksne og ældre.

Disse tal viser, hvordan angst kan føre til, at mennesker hverken kan arbejde eller udføre daglige aktiviteter, og hvordan den nedsætter livskvaliteten betydeligt. Angst forsvinder sjældent af sig selv og kan forværres over tid.

Samfundsomkostningerne ved angst inkluderer sygedage, lægebesøg, hospitalsindlæggelser, sekundære effekter som depression og alkoholmisbrug samt førtidspensionering. For den enkelte er omkostningerne enorme, da angst begrænser evnen til at leve et ønsket liv, ofte med stor ubehag og udmattelse som følge.

Angst påvirker også vores mentale funktioner. Når vi er angste, fokuserer vi på indre eller ydre trusler, hvilket begrænser empati, åbenhed og kreativitet. Angst kan hæmme vores naturlige livsudfoldelse og skade vores relationer, og samfundsmæssigt set kan det koste en betydelig mængde ressourcer

Forbindelsen mellem Stress og Angst

At undersøge forholdet mellem stress og angst kan sammenlignes med at observere en flok sommerfugle i bevægelse – det er et komplekst og flerdimensionelt fænomen.

I dette indlæg vil jeg fokusere på følgende nøgleaspekter:

1. Angsttærsklen – og hvordan stress ofte leder til angst. Dette indebærer at forstå, at stress kan være en katalysator for angst.
2. At et vedvarende højt stressniveau kan reducere afstanden til angst. Det vil sige, jo mere stresset man er, desto nærmere er man potentielt angst.
3. Følelsesmæssig og kognitiv udmattelse som følge af stress kan øge risikoen for udvikling af angst.
4. Fælles symptomer for stress og angst, og hvordan frygten for disse symptomer i sig selv kan intensivere både stress og angst.

Gennem denne tilgang vil vi dykke ned i, hvordan stress og angst er forbundne, og hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på denne dynamik.

Stress kan direkte fremkalde angst. Når vi er udmattede og overvældede af stress, er der en tendens til, at vores tanker begynder at løbe løbsk. Vi oplever en række fysiske symptomer, som kan være både intense og skræmmende, og dette kan i sig selv udløse angst.

Desuden påvirker stress vores evne til at tænke klart og rationelt. Under stress påvirkes hjernens kognitive funktioner, hvilket gør det svært at håndtere og bearbejde vores tanker og følelser effektivt. En graf, som du finder længere nede i teksten, illustrerer sammenhængen mellem stressniveau og angsttærskel, og giver en visuel forståelse af, hvordan disse to tilstande er forbundne.

Højt stressniveau fører til angst

Hvis du konstant er under pres med et tårnhøjt stressniveau, kan du befinde dig i en situation, hvor angst kan forekomme. Dette betyder, at selv små faktorer potentielt kan udløse angst.

Det er dog vigtigt at påpege, at et forhøjet fysiologisk spændingsniveau ikke automatisk fører til angst. Afgørende er, hvordan du opfatter og fortolker symptomerne, og hvilke mentale og fysiske ressourcer du har til at håndtere dem. Din subjektive tolkning og evne til at navigere i stressende situationer spiller en væsentlig rolle i, om stress overgår til angst.

Triggere for angst kan variere betydeligt fra person til person. Det kan være stress, en bekymrende tanke, en utryg situation, eller noget så fysisk som for meget kaffe. Det er dog tydeligt, at hvis du er meget stresset, øges sandsynligheden for at opleve angst.

Et vedvarende højt stressniveau kan også forhindre dig i effektivt at nedregulere nervesystemet til en tilstand af ro efter perioder med aktivitet. Dette kan resultere i en opbygning af stærk uro over tid og gøre det sværere at finde ro, hvilket igen kan føre til angst.

Vores individuelle evne til at opretholde ro i krop og sind varierer. Ideelt set bør vi kunne skifte mellem en aktiv tilstand, hvor vi håndterer udfordringer, og tilbage til afslapning, åbenhed og ro. Efter traumatiske oplevelser og stress kan det blive nødvendigt aktivt at arbejde med at regulere nervesystemet. Dette kræver en bevidsthed om og forståelse af vores nervesystem og dets regulering, hvilket er en færdighed, der kan trænes ligesom enhver anden evne.

Angst som følge af følelsesmæssig og kognitiv udmattelse

Stress er mere end blot en følelse af travlhed; det kan være resultatet af mange forskellige former for belastninger, herunder følelsesmæssige udfordringer. Tab, skilsmisse, kriser, et utrygt arbejdsmiljø eller et krævende forældreskab kan forårsage, at vi følelsesmæssigt arbejder på overtid.

En vedvarende følelsesmæssig belastning er udmattende og kan svække vores naturlige forsvarsmekanismer. For eksempel kan det blive sværere at slippe bekymringer, og frygt kan blive svær at styre, simpelthen fordi vi mangler de nødvendige ressourcer.

Efter længere perioder med stress vil de fleste opleve, at deres hukommelse, tænkning og problemløsningsevner bliver nedsat. Denne kognitive nedgang kan gøre det vanskeligt at overskue situationer og håndtere angst, hvilket kræver evnen til at være bevidst til stede. At kunne omgås tanker og kropslige fornemmelser uden at blive overvældet af dem er afgørende for at kunne håndtere angst effektivt.

Fælles biologisk grundlag for Stress og Angst

Stress og angst deler en række symptomer, hvilket skyldes, at de begge aktiverer de samme områder i nervesystemet. Derfor kan to personer, den ene med angst og den anden med stress, udadtil fremvise lignende symptomer. Dette fælles biologiske respons er grunden til, at stress og angst ofte kan være svære at skelne fra hinanden på overfladen.

Både stress og angst kan manifestere sig gennem en række fysiske symptomer, som kan være meget ens. Her er en liste over nogle af de mest almindelige fysiske tegn på både stress og angst:

• Søvnbesvær.
• En følelse af uro i kroppen.
• Hjertebanken eller en hurtig hjerteslag.
• Tendens til svedige håndflader.
• Smerter i brystområdet.
• Kvalme eller ubehag i maven.
• Overfladisk eller hurtig vejrtrækning.
• Følelsen af svimmelhed eller let hoved.

Overgangen fra Stress til Angst: frygten for symptomerne

Stresssymptomer kan være skræmmende og forvirrende. Fysiske tegn som snurren i arme, svimmelhed, og hjertebanken kan skabe frygt for alvorlige helbredsproblemer. Det er ikke ualmindeligt, at disse symptomer udløser angst eller endda angstanfald.

Når angsten tager over, og panikken sætter ind, bliver det en udfordring at tænke rationelt. At kunne genkende og forstå stress- og angstsymptomer kan dog være en stor hjælp. Selvom de biologiske reaktioner ikke altid virker logiske, er der altid en underliggende årsag.

Et fænomen, der ofte følger med alvorlig stress, er udviklingen af sygdomsangst, hvor frygt opstår for, at symptomerne indikerer en alvorlig sygdom. Angst for de specifikke situationer, der udløste stress eller angst i første omgang, kan også opstå. Dette kan skabe en ond cirkel, hvor frygten for angsten selv bliver lammende, hvilket kan påvirke evnen til at gå på arbejde eller deltage i visse aktiviteter.

Social isolation kan også forstærke angst. Under coronapandemien oplevede mange angst i forbindelse med genåbningen, og for nogle blev angsten forværret.

Hvis du allerede er tilbøjelig til angst, kan en længere periode med stressrelateret sygemelding forværre denne tilstand. Det bliver en balanceakt mellem at skåne sig selv og få tilstrækkelig ro, og samtidig udfordre angsten for ikke at forværre den. Senere i teksten vil jeg komme ind på, hvordan du bedst kan håndtere både stress og angst, hvis du er ramt af begge dele.

Overbelastning er kerneelement i stress

Når Man Rammer Muren Selvom stress og angst ofte er forbundet, er det afgørende at anerkende forskellene mellem dem. Ikke alle, der oplever stress, vil nødvendigvis opleve angst, og omvendt. På trods af ligheder i symptomerne, udgør de to tilstande grundlæggende forskellige udfordringer.

Hjertet i stressproblematikken er overbelastning. Dette kan skyldes arbejde, men også mange andre faktorer. Når alvorlig stress rammer, er det ofte relateret til den aktuelle situation, som kan indebære en længere periode med belastninger, stresshåndteringsevner, livsstil, ressourcehåndtering og mere.

Med andre ord er årsagerne til stress komplekse. Symptomerne inkluderer ofte overbelastning og udmattelse, samt kognitive udfordringer, der kræver tid til at komme sig over.

Ved vedvarende stress og både fysisk og psykisk udmattelse kan man opleve en række alvorlige symptomer:

• Fysisk udmattelse, der kan føre til kollaps.
• Mavesår og andre fysiske lidelser.
• Hårtab.
• Blackout eller pludselige tab af bevidsthed.
• Hukommelses- og koncentrationsbesvær.
• Risiko for hjerteanfald.
• Udvikling af funktionelle sygdomme.

Sådan håndterer du stress og angst, når de optræder sammen

Udfordringen med at være ramt af både stress og angst er, at hvor stress kræver ro, så kræver angsten, at du udfordrer den.

#1 Prioriter ro 

Mange stressramte, som også kæmper med angst, oplever en frygt for at lade angsten begrænse dem. De er bange for, at ro og hvile vil forværre deres angsttilstand.

Min observation er, at når vi er udmattede af stress, er det nødvendigt først at tage hånd om os selv og opbygge vores kræfter, inden vi kan begynde at udfordre angsten. Det er vigtigt at tage et skridt ad gangen, og det første skridt er at komme sig over den alvorlige stress ved ikke at overbelaste nervesystemet.

Dette betyder dog ikke, at vi skal isolere os eller undgå al aktivitet. Nervesystemet reguleres bedst i trygge sociale sammenhænge, og nogle gange kan aktive former for ro være nøglen til genopbygning af nærvær og overskud.

#2 Kend forskellen på “Falske alarmer”

Det er afgørende at kunne skelne mellem symptomer på stressrelateret overbelastning og symptomer på angst, især når man oplever begge dele.

Forestil dig, at du skal til et møde og oplever hjertebanken og svimmelhed. Det er vigtigt at tage et øjeblik til at mærke efter, hvad din krop forsøger at fortælle dig. Det kan være en ‘falsk alarm’ og en form for angst, der kræver at blive udfordret. Når du har de rette værktøjer, er det ofte bedst at udfordre angsten, da den ellers kan blive en hindring for dig.

På den anden side, kan de samme symptomer også være tegn fra din krop om, at du er udmattet og har brug for at tage vare på dig selv, eventuelt ved at aflyse eller forkorte mødet, især hvis dagen har været for lang.

Hvordan skelner du? Det kan være vanskeligt at beskrive med ord, men nøglen er at lære at genkende din krops signaler. Derved kan du adskille frygt fra ægte udmattelse.

#3 Professionel psykologhjælp

Det er afgørende at søge professional hjælp til, at identificerer, hvordan du bedst muligt kan håndtere stress og angst. Psykoterapi har bevidst, at være en af de mest effektive løsninger for at forbedre stress og angst. Vores team af psykoterapeuter står klar til at hjælpe dig med at tage det første skridt imod, at forbedre din stress og angst.